Nyheder fra Lessor
Her er sidst nyt fra Lessor. Du kan læse om følgende:
- ATP
- White Paper om Opsætning til optjeningsår 2010
- Skattefribefordringsgodtgørelse
-
1. ATP
Lessor har tidligere informerede om, at ATP ville opkræve ATP-bidraget på baggrund
af virksomhedens indberetning til eIndkomst. Man skulle derfor ikke længere overføre
ATP-bidraget til ATP, men ville modtage en opkrævning. ATP har nu ændret deres
første vejledning, hvilket betyder, at det stadig er muligt at betale bidraget
til ATP med en fil til PBS. Dog gør ATP opmærksom på, at de stadig vil fremsende
indbetalingskort til virksomhederne, hvis man vælger den indbetalingsform. De
ukorrekte indbetalingskort kan man bare smide ud. Lessor anbefaler dog stadig
de kunder, der i dag overfører ATP-bidraget via PBS, at fjerne dette fra standardlønarterne
5500, 5510 og 5530. Dette gøres nemmest ved at åbne lønartskortet på den enkelte
lønart og vælge fanebladet Administration. Felterne Overførelse og Overførelsestype
skal være blanke. Herefter skal feltet vedrørende ATP ikke længere udfyldes, når
du danner filen til PBS ved kvartalets afslutning.
Hvis man stadig ønsker at overføre ATP-bidraget i den sædvanlige PBS-fil, skal
man tilrette betalingsformlerne på ATP´s PBS-nummer. Dette gøres under Opsætning,
PBS-numre. Find PBS nummer 02374013 i oversigten og åbn kortet med Shift + F5.
Ændr feltet Dispositionsdato grundlag til Dispositionsdato. Ønsker man at betale
på forfaldsdatoen, skal feltet Dispositionsdato formel være -LK + 4M + 6D (der
er minus foran LK). Feltet Helligdagsregel skal ændres til Frem.
Fra den 1. januar 2010 er der ikke længere nogen øvre grænse for, hvornår man
ikke længere skal indbetale til ATP. Det betyder, at der skal betales bidrag for
alle medarbejdere over 16 år. Dette er også gældende for de medarbejdere, der
fortsætter på arbejdsmarkedet sideløbende med en pensionering. Den øvre grænse
vil derfor blive fjernet i vores næste release.
2. White Paper om Opsætning til optjeningsår 2010
Der er udgivet nye white papers på vores hjemmeside, fx Opsætning til optjeningsår
2010, som skal bruges, når man er færdig med at køre al løn i 2009. Derudover
er der kommet to white papers, der beskriver opsætningen af fritvalg for henholdsvis
arbejdere og funktionærer.
3. Skattefribefordringsgodtgørelse
Lessor er blevet bekendt med, at satserne for skattefribefordringsgodtgørelse
ikke bliver ændret for skatteåret 2010. De vil derfor stadig være 3,56 kr. for
kørte kilometer op til 20.000 og 1,90 kr. for kørte kilometer over 20.000.
Til toppen af siden
Du skal være logget ind før du kan se eller skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Klik her for at logge ind, eller oprette en bruger.