Celenia: Ny version af Collection Management og PBS e|faktura
Celenia Software har frigivet nye versioner af Celenia Collection Management
og PBS e|faktura til Microsoft Dynamics NAV. Begge produkter understøtter nu NAV
op til version 2009 SP1 W1 og DK.
Ny version af Celenia Collection Management til Microsoft Dynamics NAV
Nu bliver det endnu nemmere og bedre at opkræve fra dine kunder! Celenia har
netop frigivet en ny version, 1.07, af Celenia Collection Management til Microsoft
Dynamics NAV. Den understøtter blandt andet den nye version NAV 2009 SP1 W1 og
DK.
Derudover er der følgende forbedringer:
• Understøttelse af rykkerkørsel
• Statusfilter i opkrævningskladden, som skal gøre det lettere at danne sig
et overblik over opkrævninger
• Det er nu muligt at se en opkrævningsoversigt over alle opkrævningerne sendt
til en specifik debitor. Her er det også muligt at sortere på en række forskellige
parametre
• Ved brug af direkte kommunikation til opkrævningscentralen gemmes alle overførte
filer i samme mappe (ind – og udgående)
• Automatisk oprydning af opkrævningsposter i opkrævningskladden, som er lukket
manuelt.
• Mulighed for at fravælge PBS oplysninger i adviseringen, hvis der opkræves
via FI kort
Ny version af PBS e|faktura til Microsoft Dynamics NAV
Celenia Software har netop frigivet version 2.26 af PBS e|faktura til Microsoft
Dynamics NAV op til version 2009 SP1 W1 og DK. Derudover er tre områder blevet
berørt af ændringer og forbedringer.
Se beskrivelserne her:
FIK nummer og KortArt er ikke længere krævet:
Hvis man på Debitor Partnerkortet undlader at udfylde KortArt feltet, vil betalingstypen
for opkrævninger til denne debitor være af typen Kontooverførsel.
Muligt at fakturere en allerede modtaget vare:
Tidligere kunne man kun modtage og fakturere, når en e|faktura skulle godkendes
og overføres til regnskabet. Det er nu muligt at modtage fakturaen og godkende
den selvom varen på en købsordre allerede er leveret. Ved at markere ”Modtag ikke”
på Kreditor Partner kortet aktiveres denne funktionalitet.
Problemer med indlæsning af gebyrer i OIO fakturaer:
Det var tidligere ikke muligt at adskille gebyrer og varelinjer i en modtaget
OIO faktura. Disse bliver nu opstillet på egne linjer på fakturakortet
---------------------
Kunne en af ovenstående versioner være interessant for dig, så kontakt Mette
Vestergaard (mv@logos-consult.dk)
Til toppen af siden
Du skal være logget ind før du kan se eller skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Klik her for at logge ind, eller oprette en bruger.