Navisionguider.dk
Jet Reports version 4.0.7
Liste over nye faciliteter og mulighed for at download Jet Reports version 4.0.7

Business Intelligence


Jens-Jacob T. Aarup fra Inspari har bidraget med nedenstående artikkel om Business Intelligence:

Business Intelligence med Microsoft Dynamics NAV

 

Af: Jens-Jacob T. Aarup – Performance Management Consultant – Inspari

 

Business Intelligence (BI) handler om bedre indsigt, bæredygtigt beslutningsgrundlag og forbedring af virksomhedens resultater. Dette kan opnås med Microsoft Dynamics NAV som en hjørnesten i virksomhedens Business Intelligence platform. Selv om virksomheden ikke har kapacitet til at nedsætte BI teams eller BI kompetence centre, vil de fleste virksomheder kunne drive et projekt omkring en Microsoft BI platform. En platform der vil kunne udvides i samme takt som virksomheden. Denne artikel beskriver nogle af de værktøjer der indgår i en Microsoft BI platform.

Business Intelligence giver overblik
Business Intelligence er i dag flyttet fra et teknisk til et strategisk niveau. I de fleste virksomheder er BI ikke forankret i IT afdelingen, men i stedet i økonomiafdelingen, forretningsudvikling eller hos topledelsen. BI er blevet et strategisk værktøj til at lede, måle, optimere, opdage og udvikle virksomheden.  BI er med til at sikre forståelse og at de daglige processer er på linje med virksomhedens overordnede strategier. Virksomhederne bruger BI til at overvåge Key Performance Indicators indenfor finans, salg, produktion og andre nøgleområder. Samtidig er BI blevet et værktøj der kan anvendes på alle niveauer, dvs. både strategisk, taktisk og operationelt.

Mange muligheder standard i Microsoft Dynamics NAV
Mindre virksomheder med et lille Business Intelligence behov vil kunne anvende standardfunktionalitet i Microsoft Dynamics NAV, og dermed få deres behov opfyldt. Dette kan gøres igennem rapporter, dimensionsanalyser og eksport af data til Microsoft Excel. I Microsoft Excel vil data kunne bruges i en PIVOT tabel, og dermed give mulighed for flerdimensionel analyse. En mulighed er også at anvende Business Analytics til Microsoft Dynamics NAV. Her opnår man en mere brugervenlig tilgang til BI.

Virksomheder med større behov
Virksomheder med et større behov vil kunne anvende en række standard Microsoft teknologier til at dække deres behov. Derved vil man kunne foretage trend analyser, lave sammenligninger, foretage benchmarking, krydse med data fra andre systemer og meget andet. Microsoft har med deres SQL Server 2005 forbedret BI mulighederne markant, og SQL 2005 udgør derfor den perfekte platform for en Microsoft Dynamics NAV virksomhed. Ved at trække data ind i SQL 2005 kan der opbygges et centralt datawarehouse og analysekuber til multidimensional analyse. Analysekuberne har desuden den fordel at de giver lynhurtige svartider, selv ved forespørgsel på meget store mængder data. Ved at tilføje data fra andre systemer, opnås pludselig muligheden for at skabe ny viden. Det kunne være CRM data, weblogs eller budget data fra Microsoft Excel.

Præsentation af information
Til at præsentere data kan virksomheden vælge løsninger som Microsoft Reporting Services, der er et gratis rapporteringsværktøj der leveres sammen med SQL Server 2005. Microsoft Reporting Services har bl.a. den fordel at rapporter kan leveres via email i en lang række forskellige formater som Excel, PDF mv. Ønsker virksomheden multidimensional analyse kan dette opnås igennem Microsoft Excel eller dedikerede BI værktøjer som TARGIT BI Suite. Et værktøj som TARGIT BI Suite har stor brugervenlighed, og gør BI tilgængeligt for alle typer af brugere. Dette sikrer en god forankring af Business Intelligence i hele virksomheden.

Yderlig information
Du kan læse mere om Business Intelligence på inspari.dk (
http://inspari.dk) hos Microsoft BI (http://www.microsoft.com/bi) eller hos danske TARGIT (http://www.targit.com)


Artiklen her tager bl.a. udgangspunkt i et Whitepaper fra Microsoft kaldet ” Microsoft Dynamics NAV business intelligence whitepaper” (http://www.microsoft.com/dynamics/nav/product/businessintelligencewhitepaper.mspx)

 

På blog siden kan jeg anbefale Intelligent Enterprise (http://www.intelligententerprise.com/blog), Timo Elliott's Business Intelligence Weblog (http://www.timoelliott.com/blog/) samt Inspari blog (http://inspari.dk/blog)

 

 

Til toppen af siden

Kommentar

Du skal være logget ind før du kan se eller skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Klik her for at logge ind, eller oprette en bruger.
Søg i teksten

Artikel type
- Vejledning

Skrevet af
- Ole Gissel

Funktioner
· Anbefal til ven
· Printervenlig
· Kommenter / Bedøm
· Vis fuldskærm

Nøgleord
- Analysesynspunkter
- Navision 5