Den nemme vej fra C5 og XAL til Microsoft Navision
Logos Consult tilbyder nu en helt enestående mulighed for at migrere fra Microsoft
C5 og XAL til Microsoft Navision 4.0.
Indtil nu har det været både besværligt og dyrt at få overført data i forbindelse
med opgradering til Navision fra C5.
Nu har Logos Consult imidlertid udviklet et stærkt værktøj, der gør det muligt
at tilbyde en opgradering fra C5 og XAL til Navision 4.0, hvor data ved hjælp
af et unikt standardværktøj overføres til det nye system. Vel og mærke både stamdata
og historik.
Når en kunde investerer i en ny Navision løsning bliver historiske data ofte
bibeholdt i det gamle system til opslag, mens kun stamdata er blevet overført
til det nye. Dermed mister virksomheden desværre ofte muligheden for at bruge
vigtig, historisk viden, når der skal træffes nye beslutninger. I den travle hverdag
når man nemlig kun sjældent at analysere tal fra to eller flere systemer.
Ved hjælp af vores værktøj kan vi sikre, at kunden fra første dag med en ny Navision
løsning ikke er bagud i forhold til analysemuligheder. Kunden kan med andre ord
genbruge historiske data og undgå at smide værdifuld viden væk. Selve dataoverførslen
foretages ved, at vi udlæser samtlige data fra det gamle C5- eller XAL- system
og indlæser dem i Navision. Her foretages en analyse af datastrukturen ved hjælp
af vores konverteringsværktøj.
Vi har på forhånd defineret en række standarder for overførsel af data mellem
C5 og Navision, der gør det nemmere at opgradere dine data fra C5 til Navision.
Vores konverteringsværktøj indeholder standarder for:
• Finans og finansposter
• Debitor og debitorposter (evt. kun åbne poster)
• Kreditor og kreditorposter (evt. kun åbne poster)
• Varer, styklister og vareposter
Data mappes – dvs. værktøjet udpeger hvor de gamle C5 data skal placeres i det
nye Navision system. Værktøjet er så fleksibelt, at der kan tilføjes nye koblinger
mellem C5/XAL og Navision data – omvendt kan koblinger naturligvis også fravælges.
Teknisk set foretages dataoverførslen ved hjælp af Navision 4.0.
Den eksisterende datamodel fra C5-programmet indlæses i Navision – det vil sige,
at tabeller og felter, som er tilføjet, også kan overføres. Konverteringsværktøjet
vil herefter præsentere en oversigt over de tabeller og felter, der findes i det
gamle C5-program.
Logos Consults standard for overførsel vil lave et forslag, man kan arbejde videre
med og justere, hvis man ønsker det. Under dette arbejde kan man se det konkrete
dataindhold.
Det kalder vi: Den nemme vej fra C5/XAL til Microsoft Navision.
Konvertering fra C5/XAL til Navision kan i øjeblikket tilbydes af følgende forhandlere:
- Logos Consult, Århus, 87 34 57 99
- Logos Consult, Vejle, 75 85 73 99
- Logos Consult, Esbjerg, 76 14 79 99
- Logos Consult, Glostrup, 43 46 63 03
- Efoqus, København, 70 20 92 01
Til toppen af siden
Du skal være logget ind før du kan se eller skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Klik her for at logge ind, eller oprette en bruger.