Vejledning i oprettelse af ny vare.
Faktisk er det muligt at fakturere en vare, når man på varekortet har angivet
et varenummer og under fanebladet fakturering har angivet Produktbogføringsgruppe,
Momsprodbogf. gruppe og Varebogføringsgruppe. Men ud over det åbenlyse fordelagtige
i at angive en varebeskrivelse er det også vigtigt fra starten at angive den korrekte
Basisenhed.
Basisenhed
Er der først oprettet tilgangs- eller afgangsposter på varen, er det ikke muligt
at ændre basisenheden! Derfor vær opmærksom på at angive den rigtige enhed, når
varen oprettes.
Vha. Look Up pilen på feltet Basisenhed kommer man ned i vinduet Vareenheder,
hvor man igen vha. Look Up pilen i feltet Kode går ned i tabellen Enheder. Her
har man oprettet alle sine enhedsangivelser på alle sine varer, og man vælger,
hvilken basisenhed man vil angive den pågældende vare i. Når man trykker på OK,
kommer man tilbage til vinduet Vareenheder, hvor man kan have flere enhedsangivelser
med et indbyrdes forhold til hinanden. MEN Basisenheden skal ALTID angives til
at have Antal pr. enhed til 1.
Basisenhed bliver automatisk overført til felterne Købs- og Salgsenheden på varekortet,
men i de pågældende felter kan de selvfølgelig sættes til at være angivet i andre
enheder end basisenheden.
Det er i vinduet Vareenheder på det enkelte varekort, forholdet mellem de enkelte
enhedsangivelser sættes. Hvis Basisenheden er stk. og der købes ind i f.eks. kasser
af 10 stk. sættes enhedsbetegnelsen Kasser til 10 i feltet Antal pr. enhed. På
varekortet under fanebladet Genbestilling sættes feltet Købsenhed til at være
Kasser. Værdien i feltet købsenhed nedarves til købslinierne. Når man på købslinien
angiver antal og købspris, er det altså for enhedsangivelsen Kasser, men Navision
kender forholdet mellem basisenheden 1 stk. og købsenheden og beregner automatisk
det rigtige vareantal- og den rigtige værditilgang.
Under fanebladet fakturering er der en række felter, som man af hensyn til bl.a.
beregning af kostpris og dækningsbidrag med fordel kan udfylde, når man opretter
en ny vare.
Kostpris
Valget af kostmetode afgør, hvordan programmet beregner kostprisen. Hvis man
vælger Standard som kostmetode, udfyldes feltet Kostpris automatisk med oplysningerne
fra feltet Kostpris (standard).
For varer, der følger andre kostmetoder, baseres værdien på en beregning af lagerbeholdningen
(fakturerede kostpriser og forventede kostpriser) divideret med varebeholdningen,
og feltet kostpris bliver opdateret, når man udfører kørslen Reguler kostværdi
- vareposter.
For en nyoprettet vare uden poster er det muligt at skrive i feltet kostpris.
Det bør man udnytte og udfylde feltet med en evt. listepris eller endnu bedre
købspris på første købsfaktura. Feltet bliver nemlig automatisk nedarvet til salgslinierne
på en salgsordre/faktura og vil, hvis feltet ikke er udfyldt med en tilnærmet
værdi være lig med 0.
Indirekte omkostninger
De 2 felter IPO-bidrag og Indir. omkost.pct. giver mulighed for at lægge indirekte
omkostninger på varen. IPO-bidrag angives som et beløb og lægges til købsprisen,
mens Indir. omkost.pct. er en pct. sats, der beregnes af købsprisen.
Kostprisen vil efterfølgende blive opdateret med de indirekte omk. via kørslen
Reguler kostværdi - vareposter.
Sidste købspris
Dette felt indeholder den sidste bogførte købspris på varen. og feltet bliver
automatisk nedarvet til købslinierne på en købsordre/faktura. Også her vil det
være hensigtsmæssigt, når man opretter en ny vare, at udfylde feltet med en listepris/købspris.
Salgspris
Feltet salgspris kan enten skrives direkte eller blive beregnet alt efter, hvilken
metode man vælger i feltet avancepct. beregning.
Som standard er feltet avancepct. beregning sat til Avance=Salgspris-Kostpris,
hvilket vil sige, at har man udfyldt felterne salgspris og kostpris beregnes det
3. felt avancepct. automatisk.
Vælger man i stedet avancepct. beregning til salgspris=Kostpris+Avance udfylder
man feltet Avancepct. med en pct.sats og Salgsprisen vil herefter automatisk blive
beregnet.
Feltet Salgspris bliver automatisk nedarvet til salgslinierne på en salgsordre/faktura,
og bør på samme måde som feltet Sidste købspris udfyldes/beregnes for en nyoprettet
vare.
Opsummering
For kort at summere op så bør man for en nyoprettet vare som minimum udfylde:
Varenummer, Produktbogføringsgruppe, Momsprodbogf. gruppe. og Varebogføringsgruppe.
(Skal udfyldes) Derudover Varebeskrivelse, Basisenhed, Kostpris, Sidste købspris
og Salgspris.
Til toppen af siden
Du skal være logget ind før du kan se eller skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Klik her for at logge ind, eller oprette en bruger.